Alkalær-metoden (Alle kan lære at læse) er en helt ny måde at lære at læse og stave på. Det nye består i opdagelsen af nogle naturlige læsetrin, Læsetrappen, der gør det betydeligt lettere at lære at læse. Denne form for undervisning tilbyder vi hos Tine Johansen.dk. Vi er beliggende i Aalborg, men har også undervisningssteder i blandt andet Skive, Egense, Kongerslev og Løgstør.
Det er et stort ansvar at være forældre, og udover glæden ved at have børn, kan det til tider være ganske stressende. Har barnet ikke knækket læsekoden, kan det føle sig magtesløs over ikke at være på samme niveau som kammeraterne og få lavt selvværd.
Når I kommer til læsetræning hos os og prøver Alkalær-metoden, vil barnet opleve, at nysgerrighed, tryghed, smil og fællesskab præger undervisningen. Det er tilladt at lave fejl og jo mere åben man er om at det er svært, jo hurtigere lærer man at læse og stave.